家国网事你不一定认识他，但他的作品值得你一生仰视（组图）－人物史事－时政频道－中工网

Ulm-felttoget
Del af Den tredje koalition
Overgivelsen ved Ulm af Charles Thévenin. Det afg?rende slag i felttoget f?rte til general Mack og 23.000 ?strigske soldaters overgivelse.
Dato 25. september–20. oktober 1805 Sted Centraleuropa Resultat Fransk sejr
Parter
Frankrig Bayern	?strig
Ledere
Napoleon I	Mack von Leibereich POW
Styrke
235.000 (inklusiv 25.000 bayerske tropper)	72.000
Tab
2.000	60.000

百度 上海易居房地产研究院副院长杨红旭表示，即便消息属实，影响面也很小。

Ulm-felttoget var en r?kke franske og bayerske troppebev?gelser og slag med det form?l at at udman?vrere og fange en ?strigsk h?r i 1805 under Den tredje koalition under Napoleonskrigene. Slaget stod i n?rheden af og i den schwabiske (dengang bayerske) by Ulm. Den franske Grande Armée ledet af kejser Napoleon 1. af Frankrig bestod af 210.000 mand i syv armékorps, der fors?gte at drive de ?strigske styrker tilbage over Donau, f?r russiske forst?rkninger kunne n? frem. Ved ilmarch lykkedes det Napoleon at fange en ?strigsk h?r p? 23.000 m?nd under kommando af general Mack den 20. oktober ved Ulm. Det bragte det samlede antal ?strigske krigsfanger under felttoget op p? 60.000. Felttoget betragtes som et strategisk mesterstykke og l? til grund for Schlieffen-planen, der l? klar i begyndelsen af det 20. ?rhundrede.

Sejren ved Ulm afsluttede ikke krigen, da der stadig l? en stor russisk h?renhed under ledelse af Kutuzov ved Wien. Russerne trak sig tilbage mod nord?st for at vente p? forst?rkninger og slutte sig til de ?strigske styrker. Franskm?ndene fulgte efter og indtog Wien den 12. november. Den 2. december vandt franskm?ndene det afg?rende slag ved Austerlitz, hvilket bet?d ?strigs exit fra krigen. fred i Pressburg i slutningen af december f?rte til opl?sningen af den tredje koalition og bet?d, at Frankrig var den f?rende magt i Centraleuropa. Det f?rte til krigen mod den fjerde koalition (Preussen og Rusland) ?ret efter.

Optakt

Europa havde v?ret inddraget i Revolutionskrigene siden 1792. Efter fem ?rs krig nedk?mpede den franske republik den f?rste koalition i 1797. Den anden koalition blev dannet i 1798 og blev nedk?mpet i 1801. Storbritannien var den eneste modstander af det nye franske konsulat. I marts 1802 enedes Frankrig og Storbritannien om at stoppe kamphandlingerne med fredstraktaten i Amiens. For f?rste gang i ti ?r var der fred i hele Europa. Der var dog stadig store sp?ndinger mellem de to, og gennemf?relsen af fredstraktaten blev en stadig st?rre udfordring. Briterne var imod at overgive alle koloniale erobringer siden 1793, og franskm?ndene var vrede over, at britiske styrker endnu ikke havde forladt Malta. Denne situation blev kun v?rre efter Napoleon sendte en ekspedionsstyrke af sted for at knuse Den haitiske revolution. I maj 1803 erkl?rede Storbritannien krig mod Frankrig.

Tredje koalition

I december 1804 f?rte en britisk-svensk aftale til oprettelsen af Den tredje koalition. Den britiske premierminister William Pitt arbejdede i 1804 og 1805 hektisk p? via diplomati at f? dannet en ny koalition mod Frankrig. Gensidig mistro briterne og russerne imellem gjorde, at franskm?ndene begik flere politiske fejl, og i april 1805 underskrev Rusland og Storbritannien en alliance. Efter at ?strig var blevet sl?et to gange tidligere af Frankrig var landet ivrigt efter at f? revanche, og landet tilsluttede sig derfor koalitionen nogle f? m?neder efter.

La Grande Armée

Uddybende artikel: Grande Armée

F?r oprettelsen af den tredje koalition havde Napoleon samlet en invasionsstyrke, der skulle indtage de Britiske ?er, i seks lejre ved Boulogne i Nordfrankrig. Den blev tr?net intensivt til enhver milit?roperation. Soldaternes kedsomhed var et tilbagevende problem, men Napoleon bes?gte dem ofte, tr?nede dem og afholdt storstilede parader for at h?jne moralen blandt dem.

H?ren ved Boulogne udgjorde kernen i det, Napoleon senere kaldte "La Grande Armée" (dansk: "Den store h?r"). F?rst havde den omkring 200.000 mand i syv armékorps med 36 til 40 kanoner hver og i stand til at k?mpe alene indtil andre korps kunne n? frem og hj?lpe. Ud over dem dannede Napoleon en kavalerireserve p? 22.000 i to kyrassérdivisioner, fire dragondivisioner og to divisioner af ikke-beredne dragoner og let kavaleri, st?ttet af 24 artillerikanoner. I 1805 var La Grande Armée vokset til en styrke p? 350.000, var velforsynet, toptr?net og havde et meget kompetent officerskorps.

?strigske h?r

?rkehertug Karl, bror til den ?strigske kejser, var g?et i gang med at reformere den ?strigske h?r i 1801 ved at tage magten fra Hofkriegsrat, der var det milit?r-politiske r?d, der tog beslutninger for ?strigs v?bnede styrker. Karl var ?strigs bedste h?rf?rer, men var upopul?r ved hoffet og mistede indflydelse, da ?strig mod hans r?d gik i krig mod Frankrig. Karl Mack blev udn?vnt som h?rf?rer for den ?strigske h?r og indledte reformer af infanteriet lige f?r krigen: et regiment skulle best? af fire bataljoner i fire kompagnier i stedet for tre bataljoner i seks kompagnier. Denne pludselige ?ndring blev gennemf?rt uden at efteruddanne officererne. Det resulterede i, at de nye enheder ikke blev ledet lige s? godt som de gamle enheder. ?strigske kavalrienheder blev reget blandt de bedste i Europa, men tilknytningen af kavalerienheder til forskellige infanteriformationer gjorde, at de ikke kunne optr?de samlet, som deres franske modpart.

Felttoget

Den strategiske situation i Europa inden Ulm-felttoget.

Slaget om Ulm varede n?sten en m?ned, og den franske h?r under Napoleons kommando slog gang p? gang de overraskede ?strigere. Det kulminerede den 20. oktober med tabet af en hel ?strigsk h?r.

?strigske forberedelser

General Mack var af den opfattelse, at ?strig ville v?re sikret, hvis han kunne forsvare bjergpassene i Schwarzwald i Sydtyskland, hvor der havde v?ret en del kamphandlinger under Revolutionskrigene. Mack mente ikke, at der ville komme kampe i det centrale Tyskland. Han besluttede derfor at g?re byen Ulm til centrum i sin defensive strategi, der gjorde at franskm?ndene skulle holdes i skak, indtil russerne under Kutuzovs kommando kunne komme til unds?tning. Ulm var beskyttet af de sv?rt bef?stede Michelsbergh?jder, hvilket gav Mack det indtryk, at byen stort set var uindtagelig.

Desv?rre valgte Hofkriegsrat, at ?strig skulle koncentrere sin indsats i Norditalien. ?rkehertug Karl fik 95.000 mand og blev beordret til at krydse Adige med Mantova, Peschiera og Milano som de indledende m?l. ?strigerne stationerede en h?r p? 72.000 m?nd ved Ulm. P? papiret var de under ?rkehertug Ferdinands kommando, men i realiteten var de Macks. ?strigernes strategi byggede bl.a. p? at ?rkehertug Johan med 23.000 mand sikrede Tyrol og s?rgede for en forbindelse mellem sin bror Karls og sin f?tter Ferdinands h?re. ?strigerne sendte ogs? individuelle korps af sted for at hj?lpe svenskerne i Forpommern og briterne i Napoli. De var dog ment som afledningsman?vrer, der skulle f? franskm?ndene til at opdele deres resurser.

Franske forberedelser

Under felttogene i 1796 og 1800 havde Napoleon udset sig Donau-omr?det til den franske h?rs vigtigste operationer, men i begge tilf?lde blev Italien de vigtigste. Derfor troede Hofkriegsrat, at Napoleon igen ville sl? til mod Italien. Napoleon havde dog andre planer: 210.000 franske soldater ville blive sendt ?stp? fra lejrene ved Boulogne og skulle omringe general Macks ?strigske h?r, hvis den forsatte sin march mod Schwarzwald. I mellemtiden skulle marskal Murat udf?re en r?kke skinman?vrer med kavaleriet i Schwarzwald, der skulle f? ?strigerne til at tro, at franskm?ndene ville rykke frem ad en direkte vest-?st-akse. Hovedangrebet i Tyskland skulle f?lges op af franske angreb i andre dele af Europa:: Masséna skulle angribe Karl i Italien med 50.000 mand, St. Cyr skulle marchere til Napoli med 20.000 og Brune skulle patruljere Boulogne med 30.000 mand for at undg? en mulig britisk invasion.

Murat og Bertrand udf?rte rekognoscering mellem Tyrol og Main. Samtidig lavede Savary, chefen for planl?gningen, detaljerede vejkort for omr?derne mellem Rhinen og Donau. Venstre flanke af La Grande Armée skulle bev?ge sig fra Hanover og Utrecht for at overfalde Württemberg; den h?jre og midterste flanke med tropper fra kanalkysten, skulle samle sig langs Midtrhinen omkring byerne Mannheim og Strasbourg. Mens Murat bev?gede sig rundt i Schwarzwald, skulle andre franske styrker invadere det centrale Tyskland og derefter rykke mod syd?st og erobre Augsburg, en man?vre der skulle isolere Mack og afbryde den ?strigske kommunikation.

Den franske invasion

Den franske invasion i slutningen af september og begyndelsen af oktober overraskede ?strigerne og afbr?d deres kommunikationslinjer.

Den 22. september besluttede Mack at holde Illerlinien fast. De sidste tre dage i september begyndte franskm?ndene den store march, og de n?ede den ?strigske bagtrop. Mack var sikker p?, at franskm?ndene ikke ville kr?nke preussisk territorium, men da han h?rte, at Bernadottes I Korps var marcheret gennem den preussiske by Ansbach, tog han den sk?bnesvangre beslutning at blive og forsvare Ulm i stedet for at tr?kke sig tilbage mod syd, hvilket kunne have reddet st?rstedelen af hans styrker. Napoleon havde d?rlige efterretninger om Macks intentioner og man?vrer. Han vidste at Kienmayers korps var sendt til Ingolstadt ?st for de franske positioner, men agenten overdrev dens styrke. Den 5. oktober beordrede Napoleon Ney til at slutte sig til Lannes, Soult og Murat for sammen at krydse Donau ved Donauw?rth. Den franske omringning var dog ikke sikker nok til at forhindre Kienmayers flugt: de franske korps m?dtes ikke alle samme sted – i stedet blev de indsat i en vest-?st-akse – og Soult & Davout tidlige ankomst til Donauw?rth ansporede Kienmayer til at udvise forsigtighed samt passivitet. Napoleon blev langsomt overbevist om, at ?strigerne samlede sig ved Ulm og beordrede store dele af den franske h?r til at samle sig omkring Donauw?rth; den 6. oktober satte tre franske infanterikorps kurs mod Donauw?rth for at afsk?re Macks flugtrute.

Da det gik op for Mack, at han var udsat, besluttede han at g? i offensiven. Den 8. oktober beordrede han h?ren til at koncentrere sig om omr?det rundt om Günzburg og h?bede at kunne ramme Napoleons kommunikationslinjer. Mack beordrede Kienmayer til at lokke Napoleon l?ngere mod ?st til München og Augsburg. Napoleon troede ikke p?, at Mack ville krydse Donau og flytte sig v?k fra sit centrale hovedkvarter, men han s?, at der alligevel l? en strategisk fordel i at have kontrol over broerne ved Günzburg. For at n? dette m?l sendte Napoleon Neys korps til Günzburg uvidende om, at st?rstedelen af af den ?strigske h?r var p? vej mod samme m?l. Den 8. oktober kom felttogets f?rste rigtige kamp ved Wertingen mellem Auffenburgs og Murat/Lannes tropper.

Slaget ved Wertingen

Uddybende artikel: Slaget ved Wertingen

Den strategiske situation mellem den 7. og 9. oktober. Da Kutuzov var for langt v?k til at yde hj?lp, befandt ?strigerne sig i en prek?r position.

Af ukendte ?rsager beordrede Mack den 7. oktober Franz von Auffenberg at tage sin division p? 5.000 mand infanteri og 400 kavalerister fra Günzburg til Wertingen for at forberede den ?strigske tilbagetog fra Ulm. Da Auffenberg ikke var sikker p?, hvad han skulle, og uden h?b om forst?rkninger var han i en farlig position. De f?rste franske styrker, der n?ede frem, var Murats kavaleridivisioner, Kleins 1. dragondivision, Beaumonts 3. dragondiv. og Nansoutys kyrassérer. De begyndte at angribe de ?strigske positioner og fik snart hj?lp af Oudinots grenadere, der h?bede p? at omg? de ?strigske positioner fra nord og vest. Auffenburg pr?vede at tr?kke sig tilbage mod sydvest, men han var ikke hurtig nok: ?strigerne mistede n?sten hele deres styrke, da mellem 2.000 til 3.000 mand blev taget som krigsfanger. Slaget ved Wertingen blev en let fransk sejr.

Kampene ved Wertingen overbeviste Mack om, at han skulle blive og k?mpe p? Donaus venstre bred i stedet for at tr?kke sig direkte mod ?st over p? h?jre bred. Det bet?d, at den ?strigske h?r m?tte krydse floden ved Günzburg. Den 8. oktober opererede Ney efter ordre fra Berthier, der l?d p? et direkte angreb p? Ulm dagen efter. Ney sendte Mahlers 3. division af sted for at indtage broerne over Donau ved Günzburg. En kolonne af hans division st?dte sammen med nogle af tyrolske j?gerere og tog 200 af dem til fange med deres ?verstkommanderende general d'Apsré og to kanoner. Da ?strigerne opdagede det, forst?rkede de deres positioner rundt om Günzburg med tre infanteribataljoner og 20 kanoner. Malhers division udf?rte flere heroiske, men mislykkedes, angreb mod de ?strigske positioner. Mack sendte herefter Gyulai af sted med syv infanteribataljoner samt 14 kavalerieskadroner for at reparere de ?delagte broer, men de blev angrebet og udslettet af det forsinkede franske 59. infanteriregiment. Det kom til voldsomme kampe, og det lykkedes franskm?ndene at f? et brohoved p? Donaus h?jre bred. Mens der var kampe ved Günzburg, sendte Ney general Loisons 2. division af sted for at erobre broerne over Donau ved Elchingen, der ikke var s?rlig st?rkt forsvaret. Da Mack nu havde mistede de fleste broer over Donau marchede han tilbage til Ulm. Omkring den 10. oktober havde Neys korps gjort store fremskridt: Malhers division havde n?et h?jre bred, Loisons division kontrollerede Elchingen og Duponts division var p? vej mod Ulm.

Haslach-Jungingen og Elchingen

Den strategiske situation mellem 11. og 14. oktober. Den franske h?r rykkede hurtigt mod vest for at fange den ?strigske h?r.

Den demoraliserede ?strigske h?r ankom til Ulm tidligt om morgenen den 10. oktober. Mack overvejede sit n?ste tr?k, og h?ren l? stille til n?ste dag. I mellemtiden opererede Napoleon under falske foruds?tninger: han troede ?strigerne rykkede mod ?st eller syd?st, og at Ulm derfor var let bevogtet. Ney fornemmede denne fejltagelse og skrev til Berthier, at Ulm i virkeligheden var meget st?rkere bef?stet end franskm?ndene troede. Alt imens dette skete blev den russiske trussel fra ?st at optage Napoleon s? meget, at han gav Murat kommandoen over h?rens h?jre flanke best?ende af Neys og Lanness korps. Franskm?ndene blev nu opdelt i to massive ringe: Neys, Lannes og Murats i vest skulle fastholde Mack, mens Soults, Davouts og Bernadottes, og Auguste Marmonts tropper i ?st skulle sikre mod eventuelle russiske eller ?strigske angreb. Den 11. oktober gjorde Ney et nyt fremst?d mod Ulm: den 2. og 3. division skulle marchere mod byen langs Donaus h?jre bred, mens Duponts division st?ttet af en dragon-division skulle marchere direkte mod Ulm og indtage byen. Disse ordrer var dog h?bl?se, da Ney stadig ikke vidste, at hele den ?strigske h?r l? i Ulm.

Det 32. infanteriregiment i Duponts division marchrede fra Haslach mod Ulm og st?dte p? fire ?strigske regimenter, der forsvarede B?fingen. Det 32. regiment udf?rte flere vilde, men mislykkede angreb mod ?strigerne. ?strigerne satte flere kavaleri- og infanteriregimenter ind i kampen ved Ulm-Jungingen i h?b om at udslette Neys korps ved at omringe Dupont. Dupont kunne se, hvad der var ved at ske, og kom ?strigerne i fork?bet ved at udf?re et overraskelsesangreb p? Jungingen, hvormed han tog over 1.000 ?strigere til fange. Nye ?strigske angreb drev dem tilbage til Haslach, som det lykkedes franskm?ndene at forsvare. Dupont blev til sidst n?dt til at falde tilbage til Albeck, hvor han slog sig sammen med Louis Baraguey d'Hillierss foddragondivision. Effekten af Slaget ved Haslach-Jungingen p? Napoleons planer kendes ikke helt, men han m? have regnet ud, at st?rstedelen af ?strigernes h?r var koncentreret omkring Ulm. I overenstemmelse med det sendte han Soult og Marmonts korps mod Iller, s? han nu havde fire infanteri- og et kavalerikorps mod Mack; Davout, Bernadotte og de bayerske tropper bevogtede stadig omr?det omkring München. Napoleon ville ikke sl?s over floden og beordrede sine marskaler til at erobre de vigtigste broer omkring Ulm. Han begyndte ogs? at sende sine styrker nord for Ulm, da han mente slaget skulle st? her, i stedet for at omringe selve byen. Disse dispositioner og aktioner ledte til en konfrontation ved Elchingen den 14. mens Neys tropper avancerede mod Albeck.

Nu var de ?strigske ?verstkommanderende i vildrede. Ferdinand begyndte offentligt at betvivle Macks kommandostil og beslutninger og beskyldte ham for at bruge sin tid p? at udstede modstridende ordrer, der fik den ?strigske h?r til at marchere frem og tilbage. Den 13. oktober 13 sendte Mack to kolonner ud fra Ulm som en forberedelse p? et udfald mod nord: en under Johann Riesch rettet mod Elchingen for at sikre broen der, og en anden under Franz Werneck mod nord med det meste af det tunge artilleri. Ney skyndte at sende sine korps fremad for at skabe kontakt med Dupont, der stadig befandt sig nord for Donau. Ney ledte Loisons division til syd for Elchingen p? Donaus h?jre bred for at begynde angrebet. Malhers division krydsede floden l?ngere mod ?st og rykkede mod vest mod Rieschs position. Slagmarken var en let bevokset flodseng med en kraftig stigning op til bjergbyen Elchingen, hvorfra der var god udsigt over omr?det. Franskm?ndene fik sl?et de ?strigske styrker v?k fra broen, og et regiment udf?rte et dristigt bajonetangreb p? abbediet p? toppen af bakken, som de indtog. Under slaget ved Elchingen blev det ?strigske kavaleri sl?et og Reischs infanteri flygtede mod Ulm. Ney fik titlen Hertug af Elchingen for sin imponerende sejr.

Slaget ved Ulm

Uddybende artikel: Slaget ved Ulm

Marshal Murat viste sit v?rd under Ulm-felttoget

Den 13. oktober angreb Soults IV korps Memmingen fra ?st. Efter en mindre kamp, der kostede 16 franske soldater livet, overgav generalmajor Karl Spangen von Uyternesse sig med 4.600 soldater, otte kanoner samt ni standarter. ?strigerne var ved at l?be t?r for ammunition, afsk?ret fra Ulm og demoraliseret pga. den manglende ledelse og forvirringen hos overkommandoen.

Der kom flere kampe den 14.

Murat slog sig sammen med Dupont ved Albeck, lige tids nok til at afv?rge et ?strigsk angreb fra Werneck; sammen slog Murat og Dupont de ?strigske styrker p? flugt mod nord i retning mod Heidenheim. Ved aftenstid den 14. l? to franske korps i udkanten af den ?strigske lejr ved Michelsberg, lige uden for Ulm. Mack befandt sig nu i en farlig situation: han kunne ikke l?ngere undslippe langs den nordre bred, Marmont og Garde impériale bev?gede sig omkring i udkanten af Ulm samt syd for floden, og Soult bev?gede fra mod nord fra Memmingen for at forhindre ?strigerne i at flygte mod syd til Tyrol. Problemerne i den ?strigske kommando fortsatte, da Ferdinand underkendte Macks protester og gav ordre til evakueringen af alt kavaleri fra Ulm, totalt 6.000 mand. Murats forf?lgelse var dog s? effektiv at kun 11 eskadroner n?ede frem til Franz Werneck ved Heidenheim. Murat forsatte sine forstyrrelsesangreb p? Werneck og tvang ham til overgivelse med 8.000 m?nd ved Treuchtlingen den 19. oktober; Murat fik ogs? fat i en ?strigsk vognpark med 500 k?ret?jer og rykkede videre mod Neustadt an der Donau og tilfangetog 12.000 ?strigere.

Begivenhederne ved Ulm spidsede nu til. Den 15. oktober angreb Ney med succes lejren ved Michelsberg og den 16. begyndte franskm?ndene at bombardere byen Ulm. ?strigernes moral var p? lavpunktet, og det gik op for Mack, at h?bet for en redning var forsvindende lille. Den 17. oktober underskrev Napoleons udsending, Ségur, en aftale med Mack, hvori ?strigerne gik med til en overgivelse den 25. oktober, hvis der ikke inden ankom forst?rkninger. Senere h?rte Mack om overgivelserne ved Heidenheim og Neresheim og gik derfor med til en overgivelse den 20., fem dage f?r det aftalte tidspunkt. Det lykkedes for 1.500 mand fra den ?strigske garnison at undslippe, men st?rstedelen af de ?strigske styrker marcherede ud af byen den 21. oktober og nedlagde deres v?ben uden kamp, med alle styrkerne i Garde impériale stillet op i en stor halvcirkel for at overv?re overgivelsen (se billedet i infoboksen). Officererne fik lov til at tage af sted, hvis de gav deres ?resord p? ikke at k?mpe mod franskm?ndene, f?r de blev udvekslet. Mere end ti officerer var med i denne aftale deriblandt Mack, Johann von Klenau, Maximilian Anton Karl, fyrst Liechtenstein samt Ignaz Gyulai.

Efterspil

2. december 1805: Franskm?ndene knuser den russisk-?strigske h?r i Slaget ved Austerlitz. ?strig lovede at tr?kke sig fra den tredje koalition ved freden i Pressburg den 26. december.

Mens ?strigerne marchere ud af Ulm for at overgive sig, blev en fransk-spansk fl?de s?nket i Slaget ved Trafalgar. Denne afg?rende britiske sejr gjorde en ende p? den franske fl?detrussel og gjorde briterne til den dominerende fl?denation frem til 1. Verdenskrig. P? trods af det var Ulm-felttoget en bem?rkelsesv?rdig sejr med udslettelsen af en hel ?strigsk h?r med meget f? tab hos franskm?ndene. Den 8. bulletin for Garde impériale beskrev bedriften:

	Tredive tusind mand, blandt dem 2.000 kavalerister, 60 kanoner og 40 standarter er faldet i h?nderne p? sejrherrerne.... Siden begyndelsen af krigen er det totale antal krigsfanger beregnet til 60.000, antallet af standarter til 80, uden at medregne artilleri og transporter.... Aldrig f?r har sejre v?ret s? fuldendte og kostet s? lidt.

Marshal Augereaus ankomst fra Brest med det netop oprettede VII korps gav franskm?ndene endnu en god nyhed, da det havde sl?et Franjo Jela?i?s division ved Dornbirn i Voralberg. Russerne trak sig mod nord?st efter Macks overgivelse, og Wien blev indtaget 12. november. De allierede blev endeligt sl?et i slaget ved Austerlitz i december, og ?strig blev tvunget ud af den tredje koalition nogle uger efter. Den franske sejr fremh?vede effektiviteten af la manoeuvre sur les arrières, en special type strategisk omringning, f?rste gang brugt af Napoleon i sit italienske felttog i 1796. Man?vren kr?vede en styrke, der kunne opholde en bred front af fjenden, mens andre gik i position bag fjenden og p? hans flanker. Mens fjenden k?mpede med den f?rste styrke, skulle de andre angribe et afg?rende punkt og besegle sejren. I Ulm tjente Murats kavaleri som den styrke, der skulle f? ?strigerne til at tro franskm?ndene ville angribe gennem Schwarzwald. Mens Murat fik ?strigerne til at rykke mod Ulm, trak hovedparten af de franske styrker gennem det centrale Tyskland og adskilte Macks h?r fra de andre kampe.

Betydning

Schlieffen-planen, der lagde v?gt p? man?vrer og omringning, byggede i hovedtr?k p? Ulm-felttoget

Ulm-felttoget er et historisk eksempel p? en strategisk omg?elsesplan. Den afg?rende sejr ved Ulm ses ogs? som et resultat af den lange intensive tr?ning, som Grande Armée modtog i lejrene ved Boulogne. Grande Armée medtog meget lidt tros, invaderede fjendtligt territorium i h?sttiden og marcherede meget hurtigere end ?strigerne havde regnet med. Felttoget fremh?vede fordelene i Corps d'Arméesystemet; korps blev den fundamentale strategi i de store krige i det nittende og tyvende ?rhundrede.

Litteratur

• Brooks, Richard (editor). Atlas of World Military History. London: HarperCollins, 2000. ISBN 0-7607-2025-8
• Chandler, David G. The Campaigns of Napoleon. New York: Simon & Schuster, 1995. ISBN 0-02-523660-1
• Dupuy, Trevor N., Harper Encyclopedia of Military History. New York: HarperCollins, 1993. ISBN 0-06-270056-1
• Fisher, Todd & Fremont-Barnes, Gregory. The Napoleonic Wars: The Rise and Fall of an Empire. Oxford: Osprey Publishing Ltd., 2004. ISBN 1-84176-831-6
• Kagan, Frederick W. The End of the Old Order. Cambridge: Da Capo Press, 2006. ISBN 0-306-81137-5
• Uffindell, Andrew. Great Generals of the Napoleonic Wars. Kent: Spellmount Ltd., 2003. ISBN 1-86227-177-1
• DOUZIèME BULLETIN DE LA GRANDE ARMéE. Status of Austrian officers and general officers, after the affaires d’Elchingen, Wertingen, Memmingen, Ulm, etc. Munich, Munich, 5 brumaire an 14 (27 octobre 1805.) Histoire-Empire.org. 6 May 2010. (fransk)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slaget ved Ulm
• Animeret kort over Ulm-felttoget Arkiveret 10. maj 2012 hos Wayback Machine af Jonathan Webb