“到中国去实现梦想”——德国学子赴华留学热升温
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||
Operation Ten-Go (天號作戰 (kyūjitai) eller 天号作戦 (shinjitai) Ten-gou Sakusen) var den sidste store japanske fl?deoperation under Stillehavskrigen i 2. verdenskrig. Operationen er ogs? kendt som Operation Heaven One (dansk: Operation Himmel 1) p? engelsk og Ten-ichi-gou (dansk: Himmel Nr. 1) p? japansk.
I april 1945 satte det japanske slagskib Yamato (det st?rste slagskib i verden), sammen med ni andre japanske krigsskibe, ud fra Japan i et bevidst selvmordstogt mod allierede styrker, der var i kamp i slaget om Okinawa. Den japanske styrke blev angrebet, stoppet og n?sten fuldst?ndigt nedk?mpet af amerikanske hangarskibsbaserede fly, f?r styrken n?ede til Okinawa. Yamato og fem andre japanske krigsskibe blev s?nket.
Slaget viste det amerikanske luftherred?mme i Stillehavskrigen p? dette tidspunkt i krigen og s?rbarheden for overfladeskibe uden luftd?kning mod luftangreb. Slaget viste ogs? Japans villighed til at ofre et stort antal af sit folk i desperate kamikaze-angreb rettet mod at bremse de Allieredes fremrykning mod de japanske hjemme?er.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Efter felttoget p? Salomon?erne, slaget i det Filippinske hav og slaget om Leyte Gulf var den engang s? formidable Kejserlige japanske fl?des Kombinerede fl?de i begyndelsen af 1945 blevet reduceret til blot en h?ndfuld operative krigsskibe og et par tilbagev?rende fly og bes?tninger dertil. De fleste af de resterende japanske krigsskibe i den Kombinerede fl?de l? i havne i Japan og de fleste af de store skibe i Kure ved Hiroshima.[2]
Med invasionen af Saipan og Iwo Jima begyndte de allierede styrker deres kampagne mod det japanske fastland. Som det n?ste skridt f?r en planlagt invasion af det japanske fastland invaderede de allierede styrker Okinawa den 1. april 1945. Da kejser Hirohito i marts blev briefet om Japans reaktion p? den forventede invasion af Okinawa, forklarede japanske milit?rledere, at den Kejserlige japanske h?r var ved at planl?gge et omfattende luftangreb, herunder brug af kamikaze. Kejseren spurgte angiveligt s?: "Men hvad med fl?den? Hvad g?r de for at hj?lpe med at forsvare Okinawa? Har vi ikke flere skibe?" Da de f?lte sig presset af kejseren til ogs? at starte en eller anden form for angreb, udt?nkte den japanske fl?des admiraler en kamikaze-mission for deres resterende operative store skibe, der ogs? omfattede slagskibet Yamato.[3]
Hertil udarbejdede den japanske overkommando planer for et afg?rende slag ved fire mulige steder:[4]
- Operation Himmel Nr. 1 (天一号作戦, Ten-ichi-gou sakusen) til Okinawa-regionen
- Operation Himmel Nr. 2 (天二号作戦, Ten-ni-gou sakusen) til Taiwan-regionen
- Operation Himmel Nr. 3 (天三号作戦, Ten-san-gou sakusen) til regionen ved den sydkinesiske kyst
- Operation Himmel Nr. 4 (天四号作戦, Ten-shi-gou sakusen) til Fransk Indokina og Hainan-regionen
I slutningen af marts 1945 begyndte amerikanske fl?destyrker at bombe ?en Okinawa, hvorefter den f?rste operation, Ten-Go, blev valgt af de fire operationer.
Den resulterende plan, der blev udarbejdet under ledelse af den ?verstbefalende for Den Kombinerede Fl?de, admiral Soemu Toyoda,[5] opfordrede til, at Yamato og hendes eskorter skulle angribe den amerikanske fl?de, der st?ttede de amerikanske tropper, der gik i land p? vestsiden af ?en. Yamato og hendes eskorter skulle k?mpe sig vej til Okinawa og derefter sejle p? grund mellem Higashi og Yomitan og k?mpe som et kystbatteri, til de blev ?delagt. Da de s? var ?delagt, skulle de overlevende bes?tningsmedlemmer fra skibene forlade deres skibe og k?mpe mod de amerikanske styrker p? landjorden. Der kunne kun gives meget lidt, om nogen, luftd?kning for de skibe, der ville g?re dem n?sten hj?lpel?se over for koncentrerede angreb fra amerikanske hangarskibsbaserede fly.[3] Som forberedelse for at gennemf?re planen forlod de tildelte skibe Kure til Tokuyama ved Mitajiri i Japan den 29. marts.[6] P? trods af at chefen for Ten-Go-styrken, viceadmiral Seiichi Ito, adl?d ordrer om at forberede sig til missionen, n?gtede han stadig at beordre sine skibe til at gennemf?re det, da han mente, at planen var omsonst og et spild af ressourcer.[7]
Andre ledere fra den Kejserlige japanske fl?de havde ogs? meget negative fornemmelser for operationen, da ogs? de troede, det var spild af menneskeliv og br?ndstof. Kommand?r Atsushi Oi, som var chef for eskortefl?derne, var kritisk, da br?ndstof og ressourcer var blevet omdirigeret fra hans operation. Da han fik at vide, at form?let med denne operation var "fl?dens tradition og ?re", r?bte han:[8]
Denne krig er for vores nation, og hvorfor skulle vores "overfladefl?de"s ?re v?re mere respekteret? Hvem bekymrer sig om deres stolthed? Forbandede t?ber!
- ("overfladefl?de" henviser til store skibe, is?r slagskibe, der "burde have vundet krigen")
Viceadmiral Ryunosuke Kusaka fl?j fra Tokyo den 5. april til Tokuyama i et sidste fors?g p? at overbevise de samlede ledere fra den Kombinerede fl?de, herunder admiral Itō, om at acceptere planen. Ved f?rste h?ring af den planlagte operation (den var blevet holdt hemmeligt for de fleste af dem), sluttede den Kombinerede fl?des divisions- og skibschefer sig enstemmigt til at afvise den af de samme ?rsager, som admiral Itō havde givet udtryk for. Admiral Kusaka forklarede s?, at fl?dens angreb ville hj?lpe med at aflede amerikanske fly fra h?rens planlagte kamikaze-angreb p? den amerikanske fl?de ved Okinawa. Han forklarede ogs?, at Japans nationale lederskab, herunder kejseren, ventede, at fl?den skulle g?re deres bedste for at st?tte forsvaret af Okinawa.
Efter at have h?rt dette, gav den Kombinerede fl?des ledere op og accepterede den foresl?ede plan. Skibenes bes?tninger blev orienteret om missionens karakter, og de blev givet muligheden for at blive tilbage, hvis nogen ?nskede det - ingen gjorde det. Dog blev omkring 80 bes?tningsmedlemmer, som var nye, syge eller svage, beordret v?k fra skibene.[9] Skibenes bes?tninger afholdt nu nogle intense ?velser i 11. time for at forberede missionen. Det drejede sig for det meste om havari?velser (brandbek?mpelse, afstivning og l?kstop).[10] Ved midnat blev skibene tanket op. Angiveligt blev Yamato og de andre skibe rent faktisk i al hemmelighed, til trods for ordrer om kun at give skibene br?ndstof nok til at n? Okinawa, tanket med n?sten al den resterende br?ndstof i havnen, selvom dette sandsynligvis stadig ikke ville have v?ret nok til, at styrken kunne vende tilbage til Japan fra Okinawa.[11]
Slaget
[redigér | rediger kildetekst]
Klokken 16:00 den 6. april, afsejlede Yamato, med admiral Itō om bord, den lette krydser Yahagi og otte destroyere fra Tokuyama for at starte missionen.[12] To ub?de, USS Threadfin og USS Hackleback, observerede den japanske styrke, da den fortsatte sydp? gennem Bungo Suido. Selvom de var ude af stand til at angribe (p? grund af skibenes hastighed), tilbragte de flere timer med at skygge det japanske togt og sendte opdateringer omkring dens vej til den amerikanske fl?de. Ub?denes beskeder, som efter sigende ikke blev sendt kodet, blev ogs? opfanget af radiooperat?rer p? de japanske skibe.[13]
Ved daggry den 7. april passerede den japanske styrke Osumihalv?en og sejlede nu p? ?bent hav fra Kyushu mod Okinawa i syd. De skiftede til en mere defensiv formation, med Yahagi som flagskib. De otte destroyere sejlede i en cirkelformation rundt om de to st?rre skibe, med en afstand p? 1500 meter fra hinanden og fortsatte med 20 kn (37 km/t).[14] En af de japanske destroyere, Asashimo, fik maskinproblemer og vendte tilbage. Amerikanske rekognosceringsfly begyndte at skygge fart?jerne. Klokken 10:00 vendte de japanske skibe mod vest for at det skulle se ud som om, at man trak sig tilbage, men klokken 11:30 vendte de tilbage mod Okinawa, efter at japanerne var blevet opdaget af to amerikanske flyveb?de af modellen PBM Mariner (som Yamato havde beskudt med sine 460 mm bovkanoner med de specielle "beehivegranater" (三式焼散弾 (san-shiki shousan dan )). Dette hindrede dog ikke de to fly i at skygge de japanske styrker.[9]
Efter modtagelsen af rapporter om kontakt tidligt den 7. april, beordrede den amerikanske 5. fl?des (engelsk: 5th Fleet) ?verstbefalende admiral Raymond Spruance Task Force 54, der var under ledelse af admiral Morton Deyo og hovedsageligt bestod af h?vede og reparerede slagskibe fra angrebet p? Pearl Harbor, at im?deg? og ?del?gge den japanske kampgruppe. Deyo rykkede ud for at udf?re sine ordrer, men viceadmiral Marc A. Mitschers Task Force 58 (TF 58) kom Spruance og Deyo i fork?bet ved at starte et massivt luftangreb uden ordrer fra Spruance.[15]

Omkring klokken 10:00 samme dag, sendte Task Groups 58.1 og 58.3 (engelsk: Kampgruppe 58,1 og 58,3) (TG 58.1 og 58.3) flere b?lger af fly, der talte n?sten 400 fly, som befandt sig p? otte hangarskibe (TG 58.1: Hornet, Bennington, Belleau Wood og San Jacinto, og TG 58.3: Essex, Bunker Hill, Hancock og Bataan) lige ?st for Okinawa. Fl?den bestod af jagerfly af modellerne F6F Hellcat og F4U Corsair, dykbombefly af modellen SB2C Helldiver og TBF Avenger-torpedofly. Efter Mitscher h?rte om afsendelsen af flyene, blev Spruance enig om, at luftangrebene kunne forts?tte. Han beordrede derfor, som en reserveplan, en styrke p? seks slagskibe (Massachusetts, Indiana, New Jersey, South Dakota, Wisconsin og Missouri), st?ttet af syv krydsere (inklusive Alaska og Guam) og 21 destroyere, der var klar til at stoppe den japanske fl?de, i tilf?lde af at luftangrebene mislykkedes.[17][18]
Omkring kl. 11:00 ankom de f?rste amerikanske fly over Yamato. Her var tale om F6F Hellcat-jagere med ordrer om at angribe ethvert japansk fly, der m?tte synes at forsvare den japanske styrke. Ingen gjorde dette.[19]
Eftersom det blev ?benlyst, at de japanske styrker ikke havde flyst?tte, var de amerikanske fly i stand til at indlede deres angreb uden fare for modstand fra japanske fly. Amerikanske bombe- og torpedofly, der ankom over Yamato-gruppen efter to timers flyvning fra Okinawa, var s?ledes i stand til at kredse omkring de japanske skibsformationer lige uden for antiluftskytsets r?kkevidde, og iv?rksatte planm?ssigt angreb p? krigsskibe, der l? under dem.[9] Den f?rste b?lge af amerikanske hangarskibsfly startede med at angribe de japanske skibe omkring klokken 12:30. De japanske skibe ?gede deres hastighed til 25 knob (46 km/t), begyndte at foretage undvigelsesman?vrer, og ?bnede ild med deres antiluftskyts. Yamato havde n?sten 150 luftv?rnskanoner, herunder sine massive 460 mm-kanoner, som kunne affyre specielle "F?lles type 3"-antiluftskytsgranater.[20] De amerikanske torpedofly angreb hovedsageligt fra bagbord, s? i tilf?lde af at torpedoerne prim?rt ramte fra den side, ville det for?ge sandsynligheden for, at m?lskibet ville k?ntre.[21]

Klokken 12:46 ramte en torpedo Yahagi direkte i hendes maskinrum, og dr?bte hele bes?tningen i maskinrummet. Dette bragte skibet til et fuldst?ndigt stop. Yahagi blev ramt af mindst seks torpedoer mere og 12 bomber ved efterf?lgende b?lger af luftangreb. Den japanske destroyer Isokaze fors?gte at komme Yahagi til unds?tning men blev angrebet, st?rkt beskadiget, og sank lidt senere. Yahagi k?ntrede og sank klokken 14.05.[23]
Under den f?rste angrebsb?lge blev Yamato ramt af to panserbrydende bomber og en torpedo, p? trods af intensive undvigelsesman?vrer, der gjorde, at de fleste bomber og torpedoer rettet mod hende, ikke ramte.[24] Hendes hastighed blev ikke p?virket, men en af bomberne, startede en brand agten for hendes overbygning, der ikke blev slukket. Ogs? under den f?rste angrebsb?lge blev de japanske destroyere Hamakaze og Suzutsuki st?rkt beskadiget og taget ud af kampen. Hamakaze sank senere.[22]

Mellem kl. 13:20 og 14:15, angreb den anden og tredje b?lge af amerikanske fly, imens de koncentrerede sig kraftigt om Yamato. I l?bet af denne periode blev Yamato ramt af mindst otte torpedoer og op til 15 bomber. Bomberne for?rsagede omfattende skader p? oversiden af skibet, blandt andet slog det str?mmen til ildledningsanl?gget ud og tvang luftv?rnskanonerne til at sigte og skyde individuelt og manuelt, hvilket reducerede deres effektivitet.[25] Torpedotr?fferene, hvoraf n?sten alle ramte bagbords side, bevirkede, at Yamato havde tilstr?kkelig slagside til, at k?ntring nu var en overh?ngende fare.[26] Havaricentralen var blevet ?delagt af en bombe, hvilket gjorde det umuligt at oversv?mme de specielt designede rum i skibets modsatte side, til at modvirke k?ntring. I et desperat fors?g for at holde skibet fra k?ntring, udf?rte Yamatos havarihold kl. 13.33 en oversv?mmelse b?de af styrbords maskin- og kedelrum. Dette afb?d faren, men druknede ogs? de flere hundrede bes?tningsmedlemmer, der bemandede disse poster. Bes?tningsmedlemmerne fik ingen meddelelse om, at deres rum ville blive oversv?mmet.[27][28] Tabet af styrbordsmotorerne, plus v?gten af vand, medf?rte at Yamato s?nkede farten til omkring 10 knob (19 km/t).[29]
Med Yamatos langsomme hastighed var den lettere at ramme, s? amerikanske torpedofly koncentrerede sig om at ramme rorene og agterenden med torpedoer for at p?virke styreevnen, hvilket lykkedes.[30] Kl. 14:02, efter at v?re blevet informeret om, at skibet ikke l?ngere kunne styres og uundg?eligt var ved at synke, beordrede admiral Itō bes?tningen til at forlade skibet. De resterende skibe skulle begynde at redde overlevende og missionen var afbl?st.[22] Yamato sendte denne meddelelse til de andre overlevende skibe med signalflag, fordi radioerne ombord var blevet ?delagt.[31]

Ved kl. 14:05 var Yamato stoppet fuldst?ndigt i vandet og begyndte at k?ntre. Admiral Itō og kaptajn Aruga n?gtede at forlade hende med resten af de overlevende. Ved kl. 14:20 k?ntrede Yamato helt og begyndte at synke (30°22′N 28°04′?? / ?30.367°N 28.067°?). Kl. 14:23 sprang hun pludselig i en eksplosion s? stor, at det angiveligt blev h?rt og set 200 km v?k i Kagoshima og sendte en paddehattesky knap 6.100 m (20.000 fod) op i luften.[32] Det h?vdes, at den store eksplosion bragte flere amerikanske fly ned, som observerede skibets endeligt.[32] Eksplosionen menes at have fundet sted, der hvor brandene, der var ant?ndt af bombetr?ffere, n?ede de st?rste magasiner.[33]
Den japanske destroyer Asashimo fors?gte at n? tilbage til havn, men blev bombet og s?nket med alle mand af amerikanske fly. Den japanske destroyer Kasumi blev ogs? kraftigt beskadiget af angreb fra amerikanske hangarskibsfly i l?bet af slaget og m?tte s?nkes af andre relativt ubeskadigede japanske destroyere. Suzutsuki var, p? trods af hendes afspr?ngte bov, i stand til n? til Sasebo ved at sejle for fuld damp bak hele vejen.[22]
De resterende tre mindre beskadigede japanske destroyere (Fuyuzuki, Yukikaze og Hatsushimo) var i stand til at redde 280 overlevende fra Yamato (kilder er uenige om st?rrelsen af Yamatos bes?tning, og sk?nner det til mellem 2.750 og 3.300 m?nd) plus 555 overlevende fra Yahagi (ud af en bes?tning p? 1.000) og lidt over 800 overlevende fra Isokaze, Hamakaze og Kasumi. Mellem 3.700 og 4.250 japanske s?folk omkom i slaget.[22][34] Skibene tog de overlevende til Sasebo.[35]

I alt ti amerikanske fly blev skudt ned af antiluftskyts fra de japanske skibe, og nogle af flybes?tningerne blev reddet af vandfly eller ub?de. I alt mistede USA tolv m?nd. Nogle af de japanske overlevende rapporterede, at amerikanske jagerfly besk?d japanske overlevende, der fl?d rundt i vandet, med maskingev?rer.[36][37] Japanske overlevende rapporterede ogs?, at amerikanske fly midlertidigt stoppede deres angreb p? de japanske destroyere i l?bet af den tid, destroyerne havde travlt med at samle overlevende op af vandet.[38]
Under slaget udf?rte den japanske h?r et luftangreb imod den amerikanske fl?de ved Okinawa som lovet, men det lykkedes ikke for dem at s?nke skibe. Omkring 115 fly, hvoraf mange af dem var kamikaze, angreb de amerikanske skibe i l?bet af den 7. april. Kamikaze-fly ramte USS Hancock, slagskibet USS Maryland og destroyeren USS Bennett, og for?rsagede moderate skader p? Hancock og Maryland og tunge skader p? Bennett. Omkring 100 af de japanske fly gik tabt i angrebet.[39]
Efterspil
[redigér | rediger kildetekst]Ten-Go var den sidste store japanske fl?deoperation under krigen, og de resterende japanske krigsskibe deltog kun lidt i kampoperationer i resten af konflikten. Suzutsuki blev aldrig repareret. Fuyuzuki blev repareret, men blev ramt af en amerikansk s?mine ved Moji, Japan, den 20. august 1945, og blev ikke senere repareret. Yukikaze overlevede krigen n?sten ubeskadiget. Hatsushimo ramte en amerikansk s?mine den 30. juli 1945 n?r Maizuru, Japan, og var den 129. og sidste japanske destroyer s?nket i krigen.[40] Maryland blev holdt ude af krigen efter kamikazeangreb.
Okinawa blev erkl?ret sikker af allierede styrker den 21. juni 1945,[41] efter en intens og blodig kamp. Japan overgav sig i august 1945, efter at v?re blevet bombet to gange med atomv?ben. Den tilsyneladende vilje i Japan for at ofre s? mange af sine indbyggere med selvmordstaktikker s?som Operation Ten-Go og ved slaget om Okinawa, som begyndte i slaget om Leyte Gulf var angiveligt en faktor i den amerikanske beslutning om at anvende atomv?ben mod Japan.[42]
Historien om Operation Ten-Go er ?ret til en vis grad i moderne Japan, som det fremg?r af historiens optr?dener i japansk popul?rkultur, som normalt skildrer begivenheden som en modig, uselvisk, men forg?ves, symbolsk indsats fra de deltagende japanske s?folk for at forsvare deres f?dreland.[43] En af grundene til at begivenheden kan have en s?dan betydning i japansk kultur er, at ordet Yamato ofte blev brugt som et poetisk navn for Japan. S?ledes kunne slutningen af slagskibet Yamato fungere som en metafor for enden p? det japanske imperium.[44]
Se ogs?
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Jentshura og [CombinedFleet.com]. Abe, Saburo, Tokko Yamato Kantai (Specialangrebsfl?de Yamato, engelsk: The Special Attack Fleet Yamato)", Kasumi Syuppan Co. 1995, en japansk bog, der tilsyneladende ikke er blevet oversat til engelsk, giver f?lgende fordeling i antallet af d?dsfald for japanerne i operationen: Yamato - 3056 dr?bt, 276 overlevende; Yahagi - 446 dr?bt; Isokaze - 20 dr?bt; Hamakaze - 100 dr?bt; Yukikaze - 3 dr?bt; Kasumi - 17 dr?bt; Asashimo - 326 dr?bt (alle mand); Fuyuzuki - 12 dr?bt; Suzutsuki - 57 dr?bt.
- ^ Hara, Japanese Destroyer Captain, s. 274.
- ^ a b Feifer, The Battle of Okinawa, s. 7.
- ^ "沖縄戦関係資料閲覧室 天号作戦-沖縄方面航空作戦2- (materiale fra Slaget om Okinawa: Operation Ten-gō – Luftmilit?roperationer p? det landlige Okinawa)" (japansk). Japan Science Support Foundation. 2003. Arkiveret fra originalen 13. august 2007. Hentet 28. marts 2010.
- ^ Minear, Requiem, xiii.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 6–7.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 62.
- ^ Atsushi Oi, Kaijō Goeisen.
- ^ a b c Hara, Japanese Destroyer Captain, s. 277.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 15.
- ^ Spurr, A Glorious Way to Die, s. 162–165.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 30.
- ^ Skulski, The Battleship Yamato,1989, s. 12. De otte japanske destroyere, der var involveret i operationen var: Isokaze, Hamakaze, Yukikaze, Kasumi, Hatsushimo, Asashimo, Fuyuzuki og Suzutsuki.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 47–49
- ^ Triumph in the Pacific by E.B. Potter, also History of United States Operations in World War II by Samuel Elliot Morrison.
- ^ a b c Nova: Sinking the Supership.
- ^ (engelsk) Order of Battle - Final Sortie of the Imperial Japanese Navy - 7 April 1945
- ^ Forfatterne Garzke og Dulin spekulerer i, at det sandsynlige resultat af et slag mellem disse to overfladestyrker ville have v?ret en sejr for de Allierede, men med betydelige tab p? grund af den store forskel p? overlegenhed, som Yamato holdt over de amerikanske krigsskibe i ildkraft (460 mm mod 356 mm), panser og hastighed (27 knob (50 km/t) mod 21 knob (39 km/t)). (Garzke og Dulin (1985)), s. 60.
- ^ Garzke og Dulin (1985), s. 60–61.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 62–64.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 74.
- ^ a b c d e CombinedFleet.com
- ^ Hara, Japanese Destroyer Captain, s. 298.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 66.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 78.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 80.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 82.
- ^ Feifer, The Battle of Okinawa, s. 17–25.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 83.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 95–96.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 108.
- ^ a b Yoshida, Requiem, s. 118.
- ^ Skulski, The Battleship Yamato, s. 13.
- ^ Jentshura, s. 39 siger, at 2.498 bes?tningsmedlemmer p?Yamato d?de. CombinedFleet.com siger, at 3.063 ombord Yamato d?de. En mulig ?rsag til en del af afvigelsen i tallene er, at admiral Itōs medarbejdere ikke kan v?re blevet inkluderet i skibets samlede bes?tningsmedlemmer. Abe, Saburo, Tokko Yamato Kantai (Specialangrebsfl?de Yamato, engelsk: The Special Attack Fleet Yamato)", Kasumi Syuppan Co. 1995, en japansk bog, der tilsyneladende ikke blevet oversat til engelsk, giver f?lgende fordeling i antallet af d?dsfald for japanerne i operationen: Yamato - 3056 dr?bt, 276 overlevende; Yahagi - 446 dr?bt; Isokaze - 20 dr?bt; Hamakaze - 100 dr?bt; Yukikaze - 3 dr?bt; Kasumi - 17 dr?bt; Asashimo - 326 dr?bt (alle mand); Fuyuzuki - 12 dr?bt; Suzutsuki - 57 dr?bt.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 140.
- ^ "Then the Americans started to shoot with machine guns at the people who were floating, so we all had to dive under." dansk: S? begyndte amerikanerne at skyde med maskingev?rer p? de mennesker, der fl?d, s? vi alle m?tte dykke under. Naoyoshi Ishida (september 2005). "Survivor Stories: Ishida". Sinking the Supership (engelsk). NOVA.
- ^ Hara, Japanese Destroyer Captain, s. 301.
- ^ Yoshida, Requiem, s. 144.
- ^ Hara, Japanese Destroyer Captain, s. 304.
- ^ Hara, Japanese Destroyer Captain, 281.
- ^ Minear, Requiem, xiv.
- ^ Feifer, The Battle of Okinawa, 410–430.
- ^ Otoko-tachi no Yamato, imdb.com, hentet 26. marts 2009
- ^ Minear, Requiem, xvii.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Feifer, George (2001). "Operation Heaven Number One". The Battle of Okinawa: The Blood and the Bomb (engelsk). The Lyons Press. ISBN 1-58574-215-5.
- Garzke, William H. (1985). Battleships: Axis and Neutral Battleships in World War II (engelsk). Annapolis, Maryland: Naval Institute Press. ISBN 0-87021-101-3.
- Hara, Tameichi (1961). "The Last Sortie". Japanese Destroyer Captain (engelsk). New York & Toronto: Ballantine Books. ISBN 0-345-27894-1. En f?rste h?ndsberetning om slaget af kaptajnen p? den japanske krydser Yahagi.
- Jentschura, Hansgeorg (1977). Warships of the Imperial Japanese Navy, 1869-1945 (engelsk). Annapolis, Maryland: United States Naval Institute. ISBN 0-87021-893-X.
- ōi, Atsushi (1992). Kaijo Goeisen (engelsk). Asahi Sonorama. ISBN 4-05-901040-5.
- Skulski, Janusz (1989). The Battleship Yamato (engelsk). Annapolis, Maryland: Naval Institute Press. ISBN 0-87021-019-X.
- Spurr, Russell (1995). A Glorious Way to Die: The Kamikaze Mission of the Battleship Yamato, April 1945 (engelsk). Newmarket Press. ISBN 1-55704-248-9.
- Yoshida, Mitsuru (1999). Requiem for Battleship Yamato (engelsk). Annapolis, Maryland: Naval Institute Press. ISBN 1-55750-544-6. En f?rste h?ndsberetning om slaget af Yamatos eneste overlevende kommandoofficer.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- "navweaps.com: Order of Battle" (engelsk). Hentet 22. april 2006.
- "CombinedFleet.com: Chronological history of Yamato and actions during Ten-Go" (engelsk). Hentet 13. maj 2006.
- "NOVA documentary: Sinking the Supership" (engelsk). Hentet 23. april 2006. Den officielle side for NOVA-dokumentarfilmen med yderligere oplysninger om emnet.